Apollo genopfinder Mallorca

Mallorca er muligvis den bedst kendte charterlokation gennem tiderne i Danmark, så tankerne ledes hurtigt over på grisefest, danske menukort og guidede grupperejser.
Selvfølgelig har også denne smukke ø mærket en gevaldig udvikling og modernisering i den seneste tid.
Måske har netop masseturismen spillet en rolle i nye attraktive tiltag på rejsemålet, for Apollos sommerprogram 2017 varsler om mulighed for at opleve den nedkogte Mallorca-følelse.
De bæredygtige SOM Hotels og det familiedrevne Prinsotel er de nye bannerførere for Apollos koncept.

Den mere autentiske rejseoplevelse er noget af det, mange danskere lægger vægt på, når de skal vælge destination for den kommende ferie. Vi vil ikke spise frikadeller og kartofler, når vi sidder på en ferie-restaurant, og vi vil ikke nødvendigvis kun være omgivet af danskere.

Den helt autentiske oplevelse er bl.a. noget af det, som hotelkæden SOM Hotels på Mallorca har specialiseret sig i. Bl.a. derfor betyder navnet “SOM” også “vi er” på catalansk, og derfor er konceptet både lokalt, ærligt og bæredygtigt.

“SOM Hotels er et oplagt match for Apollo, som altid har fokus på de ærlige og autentiske oplevelser. Ganske enkelt, fordi vores rejsende gerne vil have den ægte oplevelse af et rejsemål. Derudover betyder SOM Hotels’ bæredygtige fokus meget for os, idet vi er en Travelife certificeret virksomhed, der har forpligtet os til at agere bæredygtigt,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bredt udbud for både børn og voksne
Ud over at SOM Hotels lægger vægt på bæredygtighed samt autentiske lokale oplevelser, så har hotelkæden også specialiseret sig i koncepthoteller.

Det betyder, at de, sammen med Apollo, kan tilbyde indbydende hoteller, der er skræddersyet til eksempelvis børnefamilier samt til voksne over 18 år, som gerne vil være fri for børnepjask og –hvin ved poolen.

“Vi har i alt fem SOM hoteller i vores sommerprogram for Mallorca, og det er alt fra SOM Siurell, der er et mekka for rejsende med børn, SOM Serva Boutique Hotel, der kun er for voksne, til det nybyggede SOM Far, der er oplagt for dem, der gerne vil kombinere solferie med golf,” forklarer Glenn Bisgaard.

Familiejet ferieidyl
En anden Mallorca-nyhed for sommeren 2017 er den familieejede hotelkæde Prinsotel, som dækker over fire luksuriøse hoteller på Mallorca.

Prinsotel har bl.a. specialiseret sig i at give lidt ekstra luksus for feriepengene. Hotellerne er samtidigt alle renoverede og kan bl.a. bryste sig af at tilbyde både et højt serviceniveau og kvalitet på tallerknerne.

“Prinsotel er vores seneste nyhed på Mallorca, som, vi er sikre på, i høj grad vil tiltale de af vores gæster, som går op i kvalitet og det særlige lokale islæt. Samtidigt er visse af hotellerne fx oplagte til børnefamilier, fordi de er et vaskeægte bevis på, at all inclusive og høj kvalitet sagtens kan kombineres. Vi forventer derfor også, at Prinsotel bliver et kæmpe hit blandt dem, som rejser med børn,” forklarer Glenn Bisgaard.

Vi er nok en del der har mødt All Inclusive konceptet i form af slatne 
fritter, toast, pølse og standard juice ude i verden.
Hvordan ser det koncept ud på jeres nye hoteller..?

”Gastronomi er en af ​​kendetegnene ved SOM hoellerne. De forsøger at fremme den mallorcinske mad kultur. De bedste lokale produkter bliver brugt til at lave måltider fra både internationale og mallorcinske opskriftsbøger.”

Hvad består den omtalte bæredygtighed af?
”SOM kæden vil gerne styrke deres lokale omgivelser gennem et aktivt samarbejde med lokale leverandører og arbejdskraft, som dermed bidrager positivt til deres aktive CSR profil.”

Danske restauranter og traditioner i udlandet har haft kronede dage.
Er danskerne ved at have overvundet trangen til at blive i komfortzonen,
til fordel for autencitet og en spirende eventyrlyst..?

”´Både-og´ er mit svar. Nogle søger det velkendte mens andre søger det unikke og anderledes.”

Hvad indeholder en god familieferie, i din optik??

”Masser af tid og samvær med dem vi holder mest af. Hverdagen er for mange danskere forbundet med lange arbejds- og skoledage, travle weekender fyldt med aktiviteter for mor, far og juniorerne. Her giver ferien familierne en helt unik mulighed for at være 100% “tilstede” og sammen om en masse oplevelser og afslappende dage i skønne rammer.”

Se Apollo´s udvalg her:

Vi takker Apollos Glenn Bisgaard for snakken og drømmer os straks til Mallorca.

 

Tekst: Peter Sørensen    Fotos: Pixabay