Bangkoks Bedste Burger

bad burger familiernes rejsemagasin

Bangkok

Vi er mange som har rejst rundt i smukke Thailand, nydt den fantastiske natur og smagt på de mange super lækre lokale retter.

Vi er sikkert også lige så mange, som bare elsker en saftig burger… Og eftersom Bangkok jo ofte er sidste destination før hjemrejsen, er det oplagt at sætte tænderne i en Bad Burger.

Navnet kan virke lidt spøjst, men denne burgerbar serverer hamrende lækre burgere.

Hjemmelavede fluffy briocheboller, grillede bøffer, gode pickles og sprøde fritter er lige i skabet. Sprød bacon, smeltet ost og velsmagende saucer fuldender oplevelsen.

Panida “Poupee” forlod sin karierre i den finere madlavning, for at opbygge det som idag er Bad Burger Bangkok.

Udover husets klassiker, byder menuen på diverse opsigtsvækkende varianter, som fastslår at Bad Burger er seriøse. Feks The Villain Duo som er en burger, fritter og ribs.. I samme menu. wow..!!

(Læs også om Koreatown i New York her: )

Man kan også bestille “Kill Me Cheese” , som betyder at du får øst en ladning smeltet Cheddar, Mozzerella, Gruyere og Parmesan udover lige præcis det du vil. Måske stammer navnet Bad Burger fra denne tankegang..?

“WE MAKE YOU FAT AND TAKE YOUR MONEY” er velkomstteksten på stedets hjemmeside her:

bad burger bangkok

Røgede ribs med en krydret lokalt tilpasset BBQ sauce, Coleslaw, løgringe og salat er alle at finde på den kløgtigt udtænkte menutavle.

Endvidere byder man på hele to veganske varianter, som eftersigende ikke kun nydes af veganere. men hyldes bredt for den geniale sammensætning.

 

 

Uanset valget så er det hele lækkert og veltilberedt. Bangkok kan alt. Bangkok er magisk. Og Bangkok kan fandme også lave fantastiske burgere!

 

Tekst: Peter Sørensen  Fotos: Bad Burger