Familierejse i Thailand (2.Del)

Via Hotels.com bookede vi samtlige overnatninger til turen, og første stop var det dyreste, samt mest eksklusive af slagsen.

Vi havde en vision om at starte ud med luksus og trappe roligt ned, i takt med at roen indfandt sig i vores feriehungrende sjæle.
Devasom Resort i Cha Am nær Hua Hin, viste sig hurtigt at være en helt fantastisk oplevelse.
Men det skal siges at dette på ingen måde overhovedet egner sig til hyperenergiske børn, som giver den gas i poolen.
Faktisk kunne vi ikke booke plads til to børn via den gængse platform, men måtte maile seperat og aftale nærmere.
Man værner om det faktum at Devasom skal være et roligt tilflugtsted, for den slags gæster som ønsker ren afslapning, smukke omgivelser og lækker mad.
Som skåret ud af en scene fra filmen Big Fish, troner det lille hotels hovedbygning for enden af de 10 luksuriøse hytter, som omkranser poolen.
Vi havde egentlig først adgang til vores værelse et par timer efter ankomst, og vi blev henvist til et virkelig hyggeligt lille lounge/biblioteksområde, hvor vi kunne nyde lidt drikkevarer og snacks på husets regning.
Men hurtigt kom en af de ekstremt behjælpsomme ansatte og fortalte at de havde clearet et matchende værelse til os allerede.
Og wow… Den mest vidunderlige suite i lyse toner, og igen med en evigt tilstedeværende sjælefred, befandt sig bag døren.
Mason var på daværende tidspunkt (og jeg gentager på DAVÆRENDE tidspunkt) ret rolig og ville egentlig helst bare ligge og smile, spise eller sove.
Fleur har for det meste en evne til at matche vores tempo, og tilsammen var det perfekt til dette ophold.
Knægten kunne ligge med en af os på en madras i skyggen og tøsen kunne pjaske i den spektakulære pool med den anden.
Hotellet har ingen strand.. Bare ren autentisk kyst, hvilket afholder vandrende skrammelsælgere, fra at dukke op og knuse de dybere tanker midt i naturen.
Maden på hotellet er fremragende og der kan altid fikses en anretning i tråd med ungernes craving.
Især morgenmadsbuffetten tog kegler hos os.
Mere end en gang dagligt vankede der gratis is, drikke eller bare en symbolsk lotusblomst til vores stolte lille datter, som blev behandlet som en prinsesse.

Området omkring hotellet har egentlig ikke det store at byde på, hvis man er på gåben, da den højtraffikerede vej er den eneste rute mod byen.

Devasom er placeret lige imellem Cha Am og Hua Hin.
Førstnævnte er et hak mere autentisk og kaotisk end turistmagneten Hua Hin.
Vi snuppede en hyrevogn til Cha Am og hoppede af ved strandpromenaden, som ved aftentid mest bestod af gadekøkkener og strejfende hunde.
Klapvognen magtede ikke de mange høje fortovskanter, så vi slentrede på selve vejen og det gik fint.
Vi spiste, handlede lidt proviant og hyggede. Personalet i byen var ikke så velbevandrede i det engelske sprog, hvilket fik Fleur til at opfinde sit eget thaidanske på vej hjem i taxaen.
 
Selve Hua Hin er hvad man forventer.
En masse trafik, lige så meget turisme og godt vejr.
Og lige præcis den blanding fungerer sgu, for en børnefamilie på ferie.
Vi benyttede hotellets shuttlebus til byen.
Gaderne er fine til klapvogn, udvalget af spisteder er stort og spraglet og stranden er en af de mest børnevenlige i hele landet.
Eftersom turismen styrer slagets gang er der samtidig en bred vifte af apoteker og lignende udsalg.
Som i mange andre thailandske byer kan man også her finde aftenmarked og udvalget er naturligvis det samme.
“Nej tak, jeg skal ikke bruge et lille træfrø-instrument..”
 
En aften krævede jeg at vi skulle have de burgere jeg havde læst om.
Taxaen hentede os på hotellet og satte kursen mod det han mente var stedet.
Det var det på ingen måde…. Okay så..
Selvom jeg både havde restaurantens navn og noget der vistnok var adressen, så kørte vi rundt på små mørke sideveje i ca 30 min..uden held..
Den forvirrede chauffør steg ud, og forhørte sig hos et par knallertgutter som mente at han skulle ringe til stedet.
Vi fandt frem til restaurantens telefonnummer og han fik kontakt.
Få øjeblikke senere kørte vi ind af en mørk sti belagt med småsten.
Pludselig åbnede der sig en varm belysning for vores øjne.
Et ret idyllisk spisested var opsporet.
Åbne arme og en henvisning til vort bord under et halvtag var hurtigt på plads.
Solide burgere til de voksne og popcorn kylling til tøsen, som dog mest benyttede den flotte aftenbelyste have foran bordene til at boltre sig på.
Malede sten man kunne klatre på og en stor gynge i det gamle træ, var rigeligt for den trætte og knap så sultne pige.
Hver aften havde vi lille Mason siddende i hans klapvogn med myggenet over sig,og det gik ret fint.
Foto: Market Village
En dag hvor solen var  hård, valgte vi at søge lidt ly i noget så smagløst som et indkøbscenter.
Market Village bød på hele paletten.
Faktisk var det skideskægt og vi fik hakket et par punkter af på to-do listen.
På trods af vejret og halvanden måned til jul bestod hele indgangspartiet af gigantiske slikpindestokke, nisser, kæmpegaver og hytter.
Starbucks, Dunkin Donuts, McDonalds og flere andre kæder kom til syne, og vi indtog stedet med afbalanceret humoristisk sans.
Hele holdet fik mad i en grillbuffet agtig restaurant på øverste etage, hvor Fleur iøvrigt liiige valgte at tabe et helt fad bacon udover gulvet, ved siden af vores bord.
“Se os,vi vælter lige det hele…”
Har man set et mall i verden så har man ofte set dem alle.
Dette var også gældende her, men da vi rullede lavt på bleer og andre familiære fornødenheder, klarede vi disse indkøb i centrets store supermarked.
Svømmebleer til den mindste og nye malebøger plus lidt legetøj til den ældste, gjorde at vi nu var reloaded og glade.
Vores dage ved poolen på hotellet tog en betragtelig del af opholdet, og flere planlagte udflugter blev afløst af megahygge og samvær.
Dog mindede Fleur mig om at jeg havde lovet hende en TukTuk tur, hvilket jeg selvfølgelig ville holde.
Samtidig gik det op for mig, at en gammel bekendt netop havde postet et billede fra Hua Hin, på sin instragram…Bum!
Sabina og lille Mason øjnede chancen for en fredelig middagslur, uden os bavianer i baggrunden, og jeg øjnede muligheden for en stor kølig fadøl.
Afsted i hotellets shuttle og af på det faste punkt i midten af byen…Clocktower.
Dette var derfor mødestedet for min gamle ven Johnny og jeg.
Men før de dukkede op nævnte Fleur at der jo havde været tale om den dersens is……..!!
Jeg kiggede rundt og lige der så det ikke ud til at der var mulighed for at købe en is på pind, som hun ville have.
“Jo far,Man skal bare derhen og til højre”
Jeg forsøgte at forklare den dengang 4årige pige, at det godt kan ligne et sted man kender meeeen…”
“Øøøøyyyy Far… Kom nu og se…”
Allrejt,jeg gik med for at bevise min påstand.
Fleur, gik sikkert om hjørnet og pegede på …en iskiosk.
WTF..??
Den havde hun spottet tre dage tidligere da vi var inde ibyen, og meget kortvarigt befandt os foran butikken.
Klæbehjernen og jeg gik derefter tilbage til Clocktower, hvor vi mødtes med Johnny, hans kone og friske søn på samme alder som Fleur.
Planen var store kolde Singha Beers og det fik vi.
Kombineret med pizza, isdesserter og en hyggelig gåtur var det en ret fantastisk eftermiddag i Hua Hin.
Hjemturen foregik som lovet i TukTuk og det var en blæret oplevelse for tøsen, som sang af glæde hele vejen.
Læs næste afsnit af denne rejseblog, snart her på FamiliernesRejsemagasin.dk
Læs første afsnit her.