Koreatown – Manhattan

Koreatown familiernes rejsemagasin

Koreatown

 

Du kender Little Italy.. Du kender Chinatown.. To pudsige dele af Manhattan, som både æder sig indover hinandens uofficielle grænser, og holder hjemlandenes traditioner i hævd.

Men har du hørt om Koreatown?

Denne lille, dog yderst pulserende, koreanske enklave ligger i midtown Manhattan.

Indrammet af West 32nd Street, Fifth Avenue samt krydset som forbinder Sixth Ave og Broadway, Også kendt som Greeley Square.

Restauranter, barer, butikker, bagerier og meget mere, sørger for at dette kvarter emmer intenst af Korea. I 1980erne var det ikke en plan at skabe dette fælles koreanske nabolag, men da en enkelt lille boghandel og et par yderligere små forretninger registrede den indbringende trafik i kvarteret, mellem attraktioner som Empire State Building, Madison Square garden, Macy´s og Penn Station, begyndte man at fokusere på stedets muligheder.

Koreatowns hjerte kaldes i daglig tale for Korea Way, og her bugner udvalget af butikker, spisesteder, barer, karaokeklubber og meget mere, på diverse etager.

koreatown familiernes rejsemagasin

Uanset om man er hoppet i det stiveste kluns og sigter efter en gourmetoplevelse, Vil sikre familien en hurtig frokost, eller bare rive en velduftende portion med fra et gadekøkken, så er det muligt her.

Og så ligger det spektakulært placeret i midten af fantastiske New York..

På trods af den stigende opmærksomhed fra Manhattans mange turister, anses Koreatown stadig som et autentisk udpluk af den koreanske kultur.

Man mærker iøjeblikket en tendens til at Koreatown langsomt indtager terræn, i gaderne mod øst.

koreatown familiernes rejsemagasin

Koreatown familiernes rejsemagasin

Koreatown familiernes rejsemagasin

Tekst: Peter Sørensen Fotos: Pixabay