Kotor – Montenegro

kotor familiernes rejsemagasin

Kotor – Montenegro

I det sydvestlige Montenegro findes bugten Boka Kotorska. En af de dybeste og længste bugter i Adriaterhavet. Og her ligger byen Kotor.

Med ca 20.000 indbyggere vågner byen hver morgen, ved foden af Orjen bjerget.

Denne lomme af historie, omkranset af beskyttende bjerge og få transportruter, gør Kotor til en visuel oplevelse, af de helt store.

fra 14-1700 tallet hørte byen under Venedig, senere under fransk besættelse og fandme om ikke Kotor,Dubrovnik mfl i en periode hørte under Østrig-Ungarn. Denne turbulente historik har selvsagt medført en helt unik stil og arkitektur, hvilket sikrede en plads på UNESO´S Verdensarvsliste.

Den smukke havneby er trygt forskanset bag verdens nok bedst bevarede middelaldermure, og alene dette faktum gør sig populært kloden over. Når mure og fæstninger er oplevet,skal man ikke kede sig ihjel… Bare rolig!

Du kan se den bemærkelsesværdige St.Tryphon Cathedral, eller snuppe en af de mange “private tours”, hvor en lokal guide lukker dig ind i byens historie og hjerte.

Du kan paddleboarde ude i bugten og nyde udsiten over byen og bjergene i fulde drag.

Du kan begive dig ud på en regulær huleekspedition, eller søge mod den gamle bydel.

Du kan også bare sætte dig med en iskold fadøl på et af byens billedskønne torve, eller ved Kotors havnemiljø.

Byen er næppe egnet til folk med større gangbesvær, men de stejle utilregnelige stier,trapper og veje fører altid til et nyt eventyr, eller en ny betagende udsigt.

Som revet ud af forsiden på et postkort, ligger Kotor lige der og venter på dit besøg.

 

Kotor Familiernes Rejsemagasin

Hvilke storbyer foretrækker vi danskere? Læs her.