Tips til Seychellerne

seychellerne familiernes rejsemagasin

Seychellerne er naturligvis kendt for sine gudesmukke strande. Faktisk med flere som nævnes blandt de bedste i verden. Palmer. Frodig natur. Fantastisk klima og blå himmel. Så det med at anbefale snorkling, og dykning er lidt for oplagt, ikk?

Derfor har vi lavet en lille liste med alternative tips til din tid på Seychellerne.

 

Krabbejagt:

En sjov og livlig aktivitet for alle aldre. Seychellerne vrimler med krabber i alle størrelser og typer. Faktisk har flere hoteller udstyret samtlige værelser med lommelygter, som kan tages med ud på resortet, når de små banditter skal findes ved deres huller. Når man først bemærker hvor meget liv natten medbringer, er det et rent eventyr at være på udkig.

 

Husk Euro:

Flere udflugter og servicevarianter skal helst betales i Euro. Byttepenge fåes tilbage i Seychelliske Rupees, og holder man sig til de mere mainstream steder, så er kreditkort og lokal valuta glimrende.

seychellerne familiernes rejsemagasin

 

Alkohol fra Kastrup:

Normalt kan vi ikke anbefale at medbringe for meget fra Danmark, da eventyret jo ofte ligger i at opstøve nye smagsvarianter. Men da Seychellernes hoteller holder deres drikkevarer på skyhøje Ø-Priser, er der en sund fornuft i at medbringe lidt til altanhyggen. Om det er en 3 liters paphvidvin til minibaren, eller en god rom aftenkaffen, så er TaxFree udvalget i Cph Airport ret forrygende. Se udvalget her:

 

Flækning af kokosnødder:

Palmerne med de ikoniske kokosnødder findes overalt.. Og alene det med at klatre op efter dem. Spotte nattens nedfaldne på jorden. Og især projektet med at få dem åbnet, er en fantastisk familieaktivitet.

seychellerne familiernes rejsemagasin

Public Bus:

Hvis jeres resort kun tilbyder en ekspensiv shuttletransport til byen, så kan det betale sig at tjekke op på hvor den nærmeste public bus kører fra. Spørg evt de søde lokale housekeepers om råd. Dette kan gøre til meget få penge og disse ture må siges at være en oplevelse i sig selv. Stejle bjergveje, fyldte ældre køretøjer og en lokal evne til at give den fuld slæde ….også ned af bakke.. Gør dette til en vildt underholdende aktivitet. HUSK at holde fast i hinanden.

seychellerne familiernes rejsemagasin

 

Disse øer er ganske enkelt et paradis på jorden, og altid et besøg værd.

 

Tekst: Peter Sørensen      Fotos: Familiernes Rejsemagasin